|
Aarestrup Tømrerforretning A/S er en virksomhed, som bygger på mange års byggetraditioner.
Virksomheden er en familievirksomhed, og det var nuværende ejer Aksel Pedersens far, Reiner Pedersen, som kort efter 2. verdenskrig overtog Aarestrup Tømrerforretning A/S. Faktisk er virksomhedens adresse den samme, som den altid har været, lige siden den kom i familien Pedersens hænder.
Tømrerhåndværk gennem mere end 60 år
Siden 1978 er Aarestrup Tømrerforretning A/S blevet drevet af Aksel Pedersen, som fra overtagelsen har udviklet virksomheden, og skabt vækst og arbejdspladser.
Virksomheden beskæftiger i dag et stærkt hold af tømrere og lærlinge, ligesom virksomheden har udviklet sig til at have egen tegnestue. Her lægges de grundlæggende linjer til byggeri, som opfylder ambitioner, realiserer drømme og skaber gode rammer for hundredevis af vores kunder.
En virksomhed med fokus på kunden
Aarestrup Tømrerforretning A/S beskæftiger sig med byggeri og tømreropgaver inden for en lang række områder. Blandt andet udfører vi i stor stil projekteringer, hvor vi håndterer byggeopgaven fra start til slut.
Ikke alene lægger vi vægt på udelukkende at udføre kvalitetsarbejde, men fokus er også i lige så høj grad på at skabe præcis de løsninger, som opfylder kundens behov og ønsker. Det har bragt os fra byggeri for private og erhverv til offentlige institutioner og kirkerenoveringer.
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig eller din virksomhed, så kontakt Aarestrup Tømrerforretning A/S på telefon 98 37 51 55. |